Kviste/Vinduer

Når man vælger et tagvindue/kvist til sit stråtag skal man altid være opmærksom på, hvor stor en kvist stråtaget kan bære. For at et stråtag skal holde i lang tid kræver det at hældningen på kvisten er så stor som muligt, samtidig skal det også være muligt at komme ud i kvisten. Der skal være et samspil mellem kviststørrelse og brystnings højde i forhold til tagets størrelse.

Et kvistvindue i et stråtag giver flere fordele

Et par kviste i et stråtag fremmer altid det smukke stråtag.
Foruden lysindfaldet giver et vindue også mere plads, ofte tilføre etableringen af et vindue nogle flere m2 på BBR. Samtidig giver det mulighed for ventilation og i nogle tilfælde kan vinduet også bruges som en brand-rednings mulighed.

Hvad skal man være opmærksom på ved valg af Kvistvindue

Når man vælger et kvistvindue er der flere ting man skal være opmærksom på. Det er afgørende for stråtagets levetid at få så meget fald på kvisten som mulig, derfor skal man som det første vælge en størrelse der passer ind i stråtaget således at brystningshøjden, den højde der er fra gulv til vindueskarm, er afpasset så selve kvist-taget kan afsluttes inden mønningen.
Skal man bruge vinduet som en brandudgang skal kvisten have en sådan størrelse, så når man måler bredden og højden skal de to mål lagt sammen være 15o cm. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en aftagelig midterpost.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende tilbud på et kvistvindue, så ring på tlf: 40 15 59 08 eller send os en besked via vores kontaktformular.